Mig! Der er det tredje, og endte som det gode? midterste barn, af Elva og Harald Olsen, kom til verden i et gammelt bindeværks hus med stråtag, lige bag ved Bageren i Terslev. den 13 oktober 1951, Da Erling var komme først som lillebror! til Finn, kunne jeg ikke få det kaldenavn, så det blev i stedet til Busser, som fulgte mig helt op i skoletiden, men skidt med det! jeg var mors kæledægge og skødebarn. helt til jeg blev 10-12 år.
Der fra Terslev by, husker jeg godt nok intet, men har senere fået fortalt! at en dag sad jeg på et tæppe ude på græsplænen, nyvasket og i hvidt babytøj, så sagde bagerens oliefyr Puff, på grund af for sen tænding! og så blev jeg til et negerbarn i kulsort tøj, det må havde taget nogen tid at fjerne alt olie sod.
Det første jeg husker helt klart er, at jeg sad i min barnevognen, og så på, at mor gik og lugede nogle lange roe række i dejlig solskin og at så trak nogle meget sorte skyer op til regn, det fik Finn og Erling, mine storebrødre! til, at komme og kravle i ly under et dækken, der var lagt over barnevognen.
Der kom kom nogle mægtige tordenskrald, det var på Greve Main i 1953. Når vi skulle nogen steder, blev jeg puttede ned i en raket, det var en ethjulet cykel anhænger, bygget i træ som en raket, Erling har siddet på stangen hos far, og Finn på stangen hos mor.
Vi flyttede så til Hovgården ved Karlslunde strand, der husker jeg lidt mere fra, at bla. havde vi
en frygtelig fattig jul, hvor vi 3 drenge fik hver en Traktor og vogn. Far og mor havde købt hjulene med gummi på, resten havde far lavet selv, det var alletiders julegave.
En dag om sommeren, da vi kom op af indkørslen, hang der et par kæmpe Mamelukker til tørre, sammen med vores vasketøj, det morede vi os højlydt over, men fik en mægtig skideballe af vores mormor, det var hendes, hun var der vist, for at hjælpe til ved fødslen af vores lillesøster Elin.
På ture til stranden i gennem Trylleskoven, der lå lige over Køgevejen og bag skoven. var der en bro over en å, der på den! var der en snurrende låge, som indgangen til Supermarkeder i dag, Og Så¨husker jeg, en aften jeg sov dybt, Der blev jeg vækket og båret over til naboen i nattøj, alle vi børn blev sat om spisebordet, de havde to drenge, en på alder med Finn og en yngre, midt på bordet stod et fad, med et bjerg af rutebiler (brune marengs) som vi fik lov at spise, lige så mange vi ville, noget vi sjældent så og fik, vi fik altid hjemmebagt! Faren der, var Brødbils chauffør.
Finn og den dreng, have en dag reddet! en hel stak nye ubrugte kladdehæfter, som de sad oppe i halm lugen, og kylede ud efter os mindre. Vi rendte også engang ned til far på hans arbejde. På Gl. Køge Landevej, over nogle kloak udgravninger med store cementrør i.
Hovgården var udstykket til sommerhuse, Der var en købmand, Sønnen der lærte os at dyppe en af hænderne i kogesprit, og antænde det over et lys, for at siden slukke det i et vandfad, en stor oplevelse for en 5 årig som mig .men det var en tryg og altid god og varm sommer tid!
Så flyttede vi til Havdrups hovedgade, ind i sidebygningen til et Gl. gartneri, far lave værelse til os 3 drenge på loftet, Elin sov i soveværelset, det gjorde jeg også, når jeg havde mareridt. men vi havde for og baghave med bagudgang lige ved siden af forsamlingshusets nødudgang.
Mor hørte altid radio Merkur på den tid, og så blev Cuba krisen fulgt nøje på radioen med dens blinkende grønne øje, der fik vi også fjernsyn, et lille sort hvid, Tor, hvor vi så 6 dages løb, med Palle Lykke og Kay Werner, melodi grandprix, og cowboyfilm søndage eftermiddag, mange kom fra byen for at se med.disse dejlige varme sommerdage.
Der begyndte verden at udfolde sig den var Åhåå så stor, som den nu virker lille bitte idag, når man genser de samme steder, den første færd jeg husker! var med min trehjulet cykel, ned af fortovet til et værksted, en genbo et par huse væk, Hvor smeden åbenbart kunne charmeres af en 5 årig, til uden betaling, at slaglodde et brækket pedalophæng..
Det førte så længer bort hjemmefra, sådan ca. til et hus med 2 butikker, en barberer og et brødudsalg der bla. solgt studenterbrød, vi købte når det gik højt, og mine ældre brødre havde penge 5 og 10 øre, eller når det lykkedes dem, at forsyne sig selv! med fare for at vores helbred, fordi butikkens bestyrer var ikke særlig prober! Sådan en tur førte mig lige i favnen på et par ældre piger, nogen min ældste bror kendte, den ene havde sit værelse på loftet i et hus, lige bag de butikkerne, faren var vejmand, de piger fandt åbenbart lige mig, den rette til at være deres puslebarn, i deres far og mor og barn leg ,det var nu meget rart at blive puslet, og lagt i vugge igen.
Jeg vokse til og blev større og ældre, men var altid lille af min alder, nu lærte jeg mig selv at cykle rigtigt, ved at sidde på bagskærmen, sætte i gang, og så op på sadlen, når jeg fik gang i pedalerne.
Cykler havde vi alle, med nogle nødvendige ændringer, så de passede til os, træklodser på pedalerne, sædet skruet på tværstangen osv, og så lærte man cykle på voksencykler dame! der stod man på pedalerne, uden at kunne komme op på sadlen, herre! der stak man et ben igennem, og så afsted derud af, næsten alle kørte 2 eller 3 på en cykel.
Først blev området af dette nye bosted udforsket i nærheden om formiddagen, når de 2 ældre brødre var i skole, længer væk i hælene på dem, når de gad have mig på slæb, som at få følge med til svæveflyver manden, ud på Risbyholms marker tæt ved byen, hvor et spil på en lastvogn, trak svævefly i luften med en stålwire, den blev så hente ind til næste fly, af en åben jeep lignende vogn, hvor vi fik lov at køre med, det var før biler blev almindelige.
Og så at deltage i cowboy og indianer kampe, på en åben eng nede for jernbanen skråningen, hvor kampene stod om en lille høj, oppe ved sporene, og vi mindre kunne ende bundet til en af Bennys mors tørrestolper, en kammerat til min ældste bror, hvis havegang var indgangen til denne indeklemte eng, der kunne gøre det ud for en prærien.
Filmene der så vi nemlig næsten alle, ihvertfald den sidste halvdel, af Hopalong Cassidy filmene, fordi rejse biografen gav forestilling hver søndag eftermiddag, i det forsamlingshus der var vores nabo, og mine ældste brødre havde regnet ud, at der var røg og tisse pause i smøgen,som vores baggården havde dør ud til, når de skiftede filmruller, så smuttede vi ud af baggården, gik ind i mængden og kom med ind, på cowboy rækkerne, 2 bænke rækker uden ryglæn, og så tæt på lærred, at pladder fra hestens hove sprøjte ud på os.
Rammerne var meget frie for os, vi strøg rundt alle steder, i en by der dengang! virkede kæmpestor, fordi jeg var så lille, bla. Var vi ude sent en aften, for at blive præsenteret for en maskine med ståltråd, der kunne optage min stemme, og afspille den igen, der var det ihvertfald mørkt da vi gik hjem, de større ting ude fra verden kom også forbi iblandt, Købmanden havde en nat besøg, sporene var tydelige nogen havde forsøgt, at bore haspene væk udefra med et stort træ bord, dette blev stolt vist frem af hans søn, det var næsten lige over for os, imens vi havde ligget og sovet. Ved siden af dem var en lastbil vognmand, hvis søn på ca 7 år fik polio (børnelammelse) og blev lam i benene, det var noget skræmmende, fordi der ingen kur fandtes, og det ramte vilkårligt, vores forældres modsvar var! at far erhverve en stor brun flaske torskelevertran, hvorfra vi hver morgen modtog en stor spiseskefuld til nedsvælgning, føj for pokker den lede hvor det smagte, det hændte også vi overnattede hos andre når vi var på besøg, og derved blev smitte med lus, så blev håret skuret og skrubbet, for derefter at blive indsmurt med noget petroleumagtigt , det blev bundet ind med klude som tørklæder, føj hvor det lugte, og det måtte vi sove med, imponerende var det dog, at mor kunne holde os pæne og rene, der var ingen badeværelse, kun et das.
Vaskning var etage vask ved køkkenbordet, og bad i en balje. Vi drenge! fik ikke lov at gå udenfor, med det mindste hul på bukserne, de var hjemmesyet med smæk foran og seler bag på, især Erling var mester i, at slå hul på knæene, det blev så straks lappet, så ingen kunne sige hun var en dårlig mor, hun strikkede de smukkeste sweater til os, alle ens! fordi så så vi ud til at være en mindre børneflok, vi var kun 3 plus en lillesøster, der havde fået for vane, at sutte på tommelfingrene når hun skulle sove, så de blev helt ødelagte, det blev klaret med to paprør på armene doktorens råd, stakkels lillesøster! synes vi brødre men det hjalp!,
Jeg husker også, at livets alvor ramte mig da, måske fordi jeg stod for at skulle begynde i skole, det udløste nogle frygtelige natlige mareridte, hvor jeg måtte op af kasse udtræk sengen, og søge trøst hos mor og far.
Fandt dog en legekammerat Mejeristens Mogens, der boede med sin far, lidt bag Slagteriudsalget skråt overfor, i en pæn villa, mere vidste jeg ikke, vi kom ikke hjemme hos hinanden, men havde byen som legeplads, selv om vi begge var født i 1951, kom vi ikke i skole samme år, fordi før det blev vores tur, var det sådan at 1 Klasserne starte i april, og gik to månder inden sommerferien, der røg de der var født i første halvdel af året med, og nu starte efter sommerferien 1958, det gjorde bla. Mogens, imens vi der var født i sidste halvdel af 1951, først startede efter sommerferien 59 som mig, vi fortsatte dog at gå sammen efter skoletid, blandt andet cykel vi ud til Pektinen i Skensved, hvor hans far arbejdede efter mejeriet i Havdrup var blevet lukket, bare for at få køreturen med hjem i hans fars Hillman,
En dag var Mogens ikke hjemme efter skoletid, jeg hørte han havde brækket et ben, i min tidsregning den gang, gik der lang tid før rygtet lød, han var kommet hjem, at gå ind og banke på! kunne der ikke være tale om, lige i kløerne på en voksen, så det blev til, at sidde under et træ lige uden for indkørslen i lang tid! Endtil hans farfar fik øje på mig, og kaldte mig ind, til eftermiddagskaffen.
Jeg var begyndt at have kammerater med til min fødselsdag, dog ikke 59 fordi da, fik jeg næsten en lillebror som gave, det synes jeg dog ikke var sjovt, som erstatning fik jeg dog en legetøjs revolver, der kunne knalde rigtigt ved hjælp af nogle papirruller.
Så begyndte skolen. vi sad pige dreng ved samme bord, nok fordi så var drengene mere rolige, vi havde en ung lærerinde og lærte den nye formskrift, vi starte med en morgensang, stående ved siden af vores bord, ting jeg husker en pige fortalte hendes far var husmand, og stadig høstede med le og tærskede med plej, vi kendte lidt til landbrugsarbejde, fra den store herregård tæt på byen, der var vel maskineriet, store grønne og gule USA traktorer, hvor forhjulene sad tæt sammen Marshall Hjælp!
Da mine brødre gik i den store skole lige ved siden af, trak det mig derover, og endte i en første slåskamp jeg slap udmærket fra den det gav noget selvtillid. Der gik vi også i samlet trop to og to, over til juleafslutning .
Ellers måtte vi ikke komme der, gymnastik det var boldspil på en græsmark oppe bag ved skolen, i det samme tøj vi havde på i skole . Største oplevelse og bedste, var at om foråret en dag, da jeg kom hjem fra skole og opdage! at jeg kunne læse annoncebladet for Mor, stolt som en Pave. efter kun et halvt års skolegang
Der i skolen fik jeg nye kammerater, en hvis far havde et savværk og Tømmerplads, lige bagved over smøgen. De havde et hus med underjordiske garage, og en smal afsats over, hvor mandoms prøven var at kravle ud på den, og forestille os at en kvinde tog solbad under den, hende skulle vi så kastede is ned på, vores viden om kvinder var ikke så stor. Flere oplevelser kom til nu vi var flere drenge, med et samlet større mandsmod. Som turde prøve mere! fks. at kravle igennem en tilgroet have bag ved urmageren, og ind i Danmarks mindste hus, for at prøve en stor plade spilledåse, pladen havde huller og spillede en melodi, når den blev trukket op.
Da var byen vores! bare ingen ældre opdage os, iblandet var godkendte gøremål som fastelavn, hvor vi sang gamle rasle sange mor lærte os, hvilket især gjorde glæde på skofabrikken, hos damerne der sad ved maskiner på to etager, vi fik store kobber 5 øre og små 10 øre, vi var bare så stolte og rige, når de blev hældt ud på spisebordet, i en bunke og talt.
Lægens hus var et andet fast sted, der skulle besøges, op af en lang gang og trappe til hoveddøren, og vi måtte alle sangene igennem, men så vankede der også rigtigt købte fastelavnsboller, den trappe var nu lidt skræmmende, fordi først gang jeg var der, var for at få skyllet et øre ud af en sygeplejerske, det gjorde nas da hun fik hul og ramte trommehinden.
. Der var altid faste måltider, morgenmad hvor vi ret tidligt, fik lov at drikke kaffe med sukker og mælk i, og rå havregryn med sukker og mælk fra ota pakker, rugbrødsmadder til middag, varm aftensmad altid 2 retter, forret og hovedmåltid, eller hovedret først og så efterret. Om søndagen var det varmt mad til middag, og lidt festlige end hverdags måltiderne, jeg husker ikke! at det nogensinde var skrabet eller ringe kost vi fik, men vi havde flueskab uden for ved køkkenet, og der blev tit købt kød, til det daglige måltid, det kunne jo ikke opbevares, det var før køleskabet, eller isblok skab, som moster Anna i Præstø havde.
Vi kom vidt omkring syntes vi, cyklede til Kirke Saaby og bedsteforældrene, jeg husker kun min bedstemor,. en lille kvinde med blå kittel kjole og forklæde, og et stort sort hår, sat op i en knold i nakken. og at hun lavede mad på et brændekomfur i køkkenet, tog varmt vand fra en beholder i komfuret, og en håndfuld pilekvas og smed under kedlen, når der skulle skrues op, god mad fik vi også der, fordi vores mor havde lært hende, at lave opbagt sovs uden klumper, vi overnattede der også ind imellem, ud over hende boede der 2 voksne ugifte farbrødre Martin og Ejvin, der lavede sjov med os børn og hev sengetøj ned fra loftet, de var lidt støvede, så alle hostede længe, men der var megen hjertevarme.
Der boede flere brødre der i Kr. Saaby, Herman der beholdte pladder støvlerne på, når han fik kaffe i deres fine køkken, der var skinnende rent, foran dem boede deres datter Inger og mand Gerhard, midt i byen boede farbror Svend der var gift med gartners datter, de havde nogle lyshåret piger, men Svend døde tidligt på grund noget sygdom.
Kristian boede der også hvor husker jeg ikke, men alle kom til familiefesterne. et andet cykel punkt var Faster Johanne og Åge i Lejre, med deres 3 børn, noget med hende og far havde været hjemmeboende sammen som børn, så de havde mere barndom til fælles.
Der fik vi lov at gå over i Herthadalen vi 3 brødre! engang havde Finn penge til at leje en robåd og tog Erling med, imens skulle jeg stå ved den åbne dansepavillon. Og ventede længe på dem helt til det blev tusmørkt, så fik nogen serverings ansatte dog øje på mig, og fik mig bænket med en gul sodavand og kunne lytte til musikken, imens jeg så på de dansende, end til de to fjolser fandt tilbage til bådebroen.
Første udenlands tur var til Sverige, den foregik ved vi tog ind til moster Elly, så tog hun og børnene, med os ind til Sundbådene der sejle til Malmø fra Nyhavn, det var lige før Jul målet var billig mandler, kakao og marcipan, som butikkerne havde derover, på vejen hjem sent om aften, var det stiv storm, de små færger vugge ganske kraftigt, cafeteria var helt nede i bunden, med en midtergang med borde og bænke ud til siderne, den fortsatte ud i køkkenet, der sejle porcelænet rundt på gulvet, blandt æg sukker og mel, de fleste brækkede sig og var søsyge.
Vi tog også de Røde Audi busser til Præstø og Moster Anna, jeg husker derfra at vi havde en robåd i dalen som alle sejle rundt i ud fra dalen, og at vi hjalp mælkemanden der kørte med hestevogn. at rende rundt med flaskerne, og så prøve at sidde på bukken ved siden af mælkemanden.
Andre gange gik turen til københavn og Mormor, der havde en lejlighed på anden sal i Saxogade over for de runde porte, det var med bus fra Karlstrup strand, og senere med tog fra Havdrup, damplokomotiver der bremsede op med damp, så alt forsvandt i dens damp tåge, når de kom ind til perronen op til jul! så gik turen også ind i Daells varehus. Hos mormor, var der meget rart og meget rent, en køkkentrappe ned i gården, en fin stue ud mod gaden, hvor vi allernådigst fik lov. at stå og kigge i vinduerne, end til kl 9. for før måtte vi ikke gå ned på gaden, der var det mig og erling en gang på egen hånd, vi så så, postmuseet og minibyen på Vesterbro torv, vi kom også på legepladsen bag porten ved kirken i Istedgade, hvor der var legeredskaber bla. sådan en man står på og skubber rundt med benet, ude var godt men hjemme bedst.
Sommeren gik på hæld, og vores forældre fik så mulighed for at bygge, et helt nyt hus på den nye udstykningen Bryggervangen i Havdrup, cementfabrikken kautionere for dem en ingeniør, der fra tegnede det, et fint ca 100m2 parcelhus væggene var af legasten der blev stænkpudset udvendigt, og tagspær i 4×4 tommer bjælker, åbenbart en bro ingeniør, der kunne modstå et nedfaldende fly, så kom mormor! også fra København, og gav en hel kasse øl, trækasse med 50 øl i, hun var ellers verdens nærigste person, så blev der rejsegilde, Alt blev lavet som håndarbejde grunden udgravet, selv stikvej kassen, også med håndkraft udgravet og fyldt med et lag flintesten og så grus, så flyttede vi ind, og trægulvene i stuen og soveværelse blev lagt, imens Grethe Sønck sang Klaus Jørgen i Radioen, Grunden var en kile grund sidste på vejen, og lidt på en skråning, med flot udsigt over marker og jernbanen, fra de store vinduer i stue og soveværelset, der var 2 børneværelser, søster havde et, vi 3 drenge det andet, lillebror sov i soveværelset hos Far og Mor, der var badeværelse med wc fliser og badekar, køkken hvor noget af køkkenbordet var til at sidde ved og få frokost, når vi kom fra skole, og der var næsten altid bradepande kage til om eftermiddagen, et indbygget Atlas køleskab fyrrum og centralvarme.
Det var paradis. Overfor lå et andet nybyg som nærmest nabo, de havde også flere børn som vi var. Alt slæbet der hjalp man hinanden, men familie, naboer og venner hjalp også til. Vi hjalp også til frivilligt, vi havde ikke mange pligter, ud over vi drenge skulle tage opvasken.
Om aftenen når vi var i seng, fortalte vi 3 drenge historier, om hvad vi drømte at være gårdmand osv. Indtil en aften Finn ville forestille sig, at han var kondom sælger, op røg døren og far hev ham ud af værelset, så viste Erling og jeg, det var nok ikke noget godt, vi skulle ønske os at være. Men vi kunne også rende over markerne, når vi så han kom hjem på Knallerten af Tykmosevej, den gamle med viadukten, og så sidde på tanken igennem byen og hjem.
Det hus blev døbt Markenliden, efter en bog vores forældre havde læst, med et flot jernskilt, ved døren lavet i tyndt rundstål, af en smed på fabrikken, Finn gik ud af skolen, en lykkelig afslutning for både ham og skolevæsenet, og startede som arbejdsdreng på plastbåde fabrikken, Erling fik et eftermiddagsjob hos en hønseavler i Skensved, der først var færdig efter det var mørkt, en aften var der en mand der skræmte ham, så blev jeg pålagt at cykle med ham, og så vente der til hønsehuset var rengjort, og så følges med ham hjem igen, ikke et særligt sjovt pålæg, vi mødte aldrig skræmme fyren, men fik lejlighed til, at få indprente et budskab, malet med rød maling lige uden for en indkørsel, Lev stærkt. Dø ung.
Han fandt så en maskinstation ude på markerne, men tæt på vores hus hvor der var sjover, traktorer som vi kørte med på, og sønnen skød rotter med en salonbøsse, når de løb på taget af bygningerne om aften, der ude på markerne hvor der også var en lille mergelgrav, med lidt vand i og noget buskeskab, hvor Finn og Erling ville vi lege vi var vilde indianer, der skulle leve af den fanget føde, Finn fangede en sort lille vandsnegl, der blev delt i to så jeg og erling, kunne få stillet sulten sjovt nok! var han ikke selv sulten, føj hvor den smagte. En søndag fik Finn, lokket os mindre brødre med tit et møde i missionshuset lige overfor tog Stationen, vi blev bænket igen på hårde træbænke uden ryglæn, sku klart man er faldet lidt samme i dag, og måtte overhøre en lang kedelig prædikenen, fordi hans fidus var, at der blev serveret kage og sodavand bagefter, og så fik vi nogle flotte postkort ovenikøbet. Det kan jo være, det er derfor heldet eller forsynet har været med os, videre frem i tilværelsen, som da Erling fik den strålende ide, at binde vores hund Sofi et gadekryds mest terrier, foran barnevogn med Jimmy i tju hej! gik det ned langs jernbanen forbi missionshus, så stærkt at mig og Erling ikke kunne følge med, det var ikke lige med i vores beregningen, og vi svedte en del indtil det lykkes at få hunden til at standses.
Finn og Erling lokkede konstant lille uskyldige mig i uføre, som da Erling ville lege bål i en udtørret grøft, på markerne, ikke så langt væk fra huset men grøften var dyb og tør, så vi var sikker på ingen ville opdage det, mens vi fyldte mere tørt græs på, opdage vi ikke det var blevet mørkt, så blev vi selvfølgelig opdaget! af de voksne der nu kom i fuldt firspring, og Erling stod til røvfuld, så jeg måtte hænge på fars arm, for at forhindre det.
Finn bygge en 2 hjulet efterløber til sin cykel, som jeg kunne sidde i og han kendte en have uden hus, bag en stor hæk med flotte æbler. Så vi måtte da på æblerov en efterårsaften, vi var lige kommet ind bag hækken i mørket, da vi hørte, nogle andre drenge på Finns alder, holde udenfor med deres cykel,og tale om de var ude efter os, det lykkedes os dog, at i fuld fart køre igennem byen, og i sikkerhed hos Benny bomstærk, en anden gang da vi var alene hjemme en eftermiddag, dukkede de op neden for vores have, bevæbnet med en luftbøsse de skød mod huset med, sjovt jeg husker ikke vi mødte dem nogensinde i byen.
