Bil igen! 78

      Jeg slæbte en folkevogn type 1 en 1963  hjem fra Villy, den havde stået med åben vinduer et par vintere men keine problem, den blev svejset op med gas og ilt, sænket et hak i bagfjedrene, for at undgå den gjorde kænguruhop med bagenden, den blev synet før jul, godt det samme for Ford Zephyren kunne vi ikke drive igang, da det blev rigtigt koldt efter nytår, og det gik bedre med, at Tom øvede kørte i folkevognen med gear, til han skulle tage kørekort, det fik han og købte en brugt Volvo 544 af Leos søn Jens, faktisk et ret godt køretøj, der ret hurtigt stank af ølsjatter, til dels overdænget af wunderbaum træers lugt.. Folkevognen var dog bedre til høj sne. Der var stadig masser af fester både private og diskoteker, bla. På Det senere Corner over for stationen i Næstved, der havde vi taget en lillebil rubrød (taxai) op, og skulle også med den hjem jeg sad inde på bagsædet, Kim var på vej ind, så kom en lille Næstved møgunge, farende ind i bilen og knalde Kim en i hovedet, ham bar jeg ud i kraven, så kom udsmideren for at hjælpe ham, det fik vi begge lidt blå øjne ud af, men han meddelte dog til Elins John, at jeg havde klaret det til  UG, Vi var også forbi Køge og  hørte og så Alvin Stardust en eftermiddag til byfest der. Mig og Tom så Remember This! på landsbyen et diskotek i Næstved, det var godt  rigtigt musik spillet af levende mennesker, ellers var det jo kun diskoteker, hvor en dicjoky stod og vendte plader, faktisk så ringe at Facade Peters Tre mands orkester til enkebal på Frederiksminde senere. om  lørdage, var en bedre oplevelse når han kopier Elvis. Trommeslageren var den 13 årige søn fra Snaphane kroen. Vi daske bare rundt i det hele, og nød det i fulde drag. 

 Folkevognen en 1200 type 1 var et super køretøj, først efter 64 at de blev ringer i materialerne, vi var bla. inde. på Strøget. bare for at købe et par cowboybukser, til en pige der ønskede sig et par., de Terylene hun gik i. var så grimme uden former de rigtige steder. 

    Var endnu en tur til den lyse Lotte, sådan en varm en kedelig søndag sommer eftermiddag, Da fandt jeg og Tom ud af, at vi ville se en cowboy film i tv der hjemme, så den 1200 tog turen fra nordkøbenhavn til Hastrup med gaspedalen i bund, topfarten var 130km t. men godt klaret af et så brugt køretøj. 

      Det med svenske Ragger, og deres USA biler spøgte dog stadigvæk, og Filmen Sidste nat med Kliken, var nok afgørende sådan nogen ville vi have fat i, Tom byttede sin fine Volvo 54, i foråret 78, med en godt slidt Pontiac 63 med en lav overkvadratisk 6 cyl og automatgear som  Peter Spandet kørte i, så var vi da lidt i gang den smagte lidt af fugl, den fik vi mange gode timer i, de helt lange ture tog vi dog i min røv sænket VW 1200, fordi den var billiger i benzin, vi havde hørt at på Lolland-Falster var gamle billige Amerikaner biler lette at finde, så der gik turen nu hen GM i Saxkjøbing havde en Opel kaptajn fra 30ne i udstillingen, den måtte vi kigge på, og kom derved om bagved bygningen, hvor en række opgivet biler stod, bla. En blå der ragede op over de andre, det var en Chevrolet 53 Powerglide, vi stødte også ind i den unge ejer, der lige havde overtaget GM der, han syntes om vores interesse i den bil, og fortalte den havde været ejet af en lokal vognmand med lastbiler, der havde tjent dollars ved at køre fødevarer, til den danske brigade i Hamburg,  det skulle man for. at man måtte købe importeret biler, han var nogle år før gået bort, Da havde enken givet den tilbage til GM uden papirerne, for at hun ikke skulle møde den på vejene, han viste også hun lige var død og kendte arvingerne, og ville forhøre sig om papirerne fandtes, det lykkedes ham at få fat i dem, og solgte så Chevroletten til mig med papirerne, for sølle 500 kr, jeg fik Leos søn Jens der havde en autotransporter, han hentede smadrede biler i Europa hjem for SOS der var oprettede af de samlede forsikringer. Til at hente den op til Leo, der fik vi lov at stille den omme bag ved, vi kiggede lidt på den, og fandt ud af, den sad fast i motoren, vi tog tændrørene ud og fyldte diesel i cylindrene. Så fik den lov at stå sommeren over,, vi viste at biler med automatgear kunne man ikke trække, så vi vidste ikke rigtig hvordan vi fik den til at snurre rundt,

   Vores nu ven Jakob Lynggaard, automatgear manden i Køge, fortalte os at denne årgang kunne trækkes i gang, hvis! motoren ellers ville rundt, fordi den havde oliepumpe i udgangen af gearkassen,, han kørte selv i en Studebaker Hawk, ilagt en chevrolet V8 motor fra en Corvette, så ham lyttede vi til, og en søndag eftermiddag om efteråret måtte det prøves, Toms Pontiac blev spændt for, og vi hev den rundt om Leos tank til motoren pludselig smuttede lystigt rundt, jeg fik monteret tændrørene og et batteri fra folkevognen de var begge to 6v, så trak vi den lidt op af hovedvejen, og ned af den nu lukkede vej gennem skoven til Teglstrup, det var nu begyndt at mørkne, lige da vi kom ind i skoven, sprang den lige så stille i gang, lyset tændes, også i instrumentbrættet, selv den Gl radio spillede rockmusik, imens vi holdte med den næsten lydløse motor i skovkanten, den store motor stod helt stille, når den gik i tomgang, vi fik den vendt og tilbage til Leo, senere hentede jeg den hjem til Hastrup. 

       Hos Leo på tanken og den vej til Teglstrup, var vi lidt berygtede, fordi den sommer havde vores  forældre holdt en større fest, hvor jeg og Jimmy selvfølgelig deltog, spiste og drak rigeligt! som dertil dengang hørte og det var ret meget i vores familie, efter kaffen var der dog andet der trak, de andre unge i Allerslev, vi fik fundet Gøricken frem, og på tros af ikke helt appelsinfrie, kom vi dog afsted rundt om Udby til Leo, hvor vi lige orientere os om, det var i Allerslev det skete, så der ville vi ud til igennem Teglstrup, nu var varmen og alkoholen dog slået til, og bare det at stå oprejst, var lidt af et kunststykke, men vi fik dog motorcyklen ud og igang, det vakte dog så meget opmærksomhed, at Leo og nogle chauffører, ville opleve os køre på den i den tilstand, de stillede op som tilskuer, men vi kom fint op på toppen, og ned igennem skoven til Allerslev, hvor vores tilstand og på MC, skabte lidt opsigt.

         Chevroletten fik lavet paneler,dem var der rusthuller i, styreboltene var for slidte, men GM i Næstved havde et speciel kontor, der skaffede de reservedele hjem fra et lager i Holland, de blev skiftede: så var forruden revnet den var splintfri med plastik indstøbt , en ny blev bestilt hos GM i Næstved, imens gik jeg igang med at male den Rød med en stor hvid ørn på bagklappen, så fik vi besked at GM kunne ikke få en rude, vi prøvede så Lynggaard i Køge han ville prøve, der gik kun en uge, så havde han endog en tonet, samtidig ringe GM, at de også kunne skaffe en,  vi valgte dog den tonet, det var et godt valg, mig og Tom, var en tur i Tyskland i folkevognen efter spiritus og cigaretter, vi sov i telt på en Markvej, fordi man skulle være dernede i mere end 24 timer, før man kunne tage noget af det toldfrie med hjem.

     På en autoophugger plads fandt vi forsæderne fra en Opel GT jeg købte dem, så gik det hjemad, vi fik købt cigaretter og andet toldfrit, og så stod vi oppe på et Dæk ,ude ved rælingen, med et andet dæk lige nedenunder, der stod en flok pæne piger, de lagde mærke til  at vi betragte  dem,. Da vi så sad og ventede i bilen på vogndækket, stod de på en bus længere bagude, i tolden fik bussen lov til at køre lige igennem, mens vi først kom igennem noget senere, vi fik dog indhente bussen, og lagde os bagved så vi kunne se dem, og de os det fik vi meget sjov ud af, uden vi troede det blev til mere fordi vi skulle ikke længere end til Leo, men der skulle de så ind på Udby kro overfor, Jimmy og Lars var hos Leo, og var lidt imponeret, fordi de nu var kommet udenfor derover og de ville snakke,  vi gik alle fire   derover.

       De var fra en fransk pigeskole ved Strassburg, og gik meget op i de skulle i Tivoli om aften, og spurgte om vi kom derind.

          Det kunne vi ikke modstå, så turen gik mod Tivoli alle fire i folkevognen, det på trods af, at  jeg og Tom havde ikke sovet ret meget om natten, men det var en vidunderlig varm sommeraften i det yndigste og sjovest selskab, man kan have i Tivoli, ved 24 tiden ville de have vi fulgte efter, til et sted de skulle overnatte i KBH.

 Men lærerinderne og voksne følger var nu opmærksom på os. Så at de skulle kunne

 snige sig ud derfra, var meget tvivlsomt.

          Og vi skulle ud over Slagelse, for at sætte Lars Farlig af på hans Idrætsefterskole. Det blev en lang tur, hvor fænomenet White line fever var noget jeg fik  prøvet, at de hvide Line blev ved at køre i hovedet hele natten, alt imens jeg sov! Lidt skræmmende. 

        Sæderne blev monteret, og en slags kardanbox til stereoanlægget med kassettebåndoptager, der blev spillet mange timers gammel Rock N Roll, den blev kørt til syn,. Lederen af statens synshal, syntes det var sjovt, vi fandt de gammel USA flyder frem igen, selv den militærisk Christensen var lidt imponeret. Han var også blevet flinker, over for mig, efter jeg engang fortalte, vi betalte for han skulle nedskrive fejl, så vi kunne læse det. Chevy havde dog en fejl jeg måtte reparere, de bagerste bladfjedre var blevet bølgeformet, nye blev indkøbt i Kbh. På en bladfjedre fabrik ude i en baggård. De blev monteret. Så blev den godkendt.

       Den Chevrolet var en rigtig flyder! som et slagskib, men køre kunne den. Lidt spids finurligheder gav en ekstra oplevelse. Som at vinduesviskerne var vacuum drevet, så når motoren fik gas og et Quick Down, faldt vakuumet i indsugningen til lig 0. Med det resultatet at viskerne stoppe øjeblikkeligt.

 Det var Ikke det smarteste, som da vi på vej ud mod Even Svinget, blev overhalet af Michelle racerkørerens far, der havde fået en hvid bobbel 1500, det kunne vi ikke havde på os, Chevyen var fyldt fra en biograftur, dog tog vi den folkevogn let i som en plet i svinget, i øsende regnvejr, så de alle passager i Chevyen smed sig ned, da viskerne stoppede midt i overhalingen, men foran kom vi. Og han forsøgte aldrig igen. Flere lod sig lokke til at prøve noget lignende, USA biler havde ry. for at køre dårligt. En anden gang var det en Volvo  Amazon i Næstved, op forbi afholdshotellet over langs kirken, til den smalle gade, så indså ham i Amazonen, at han ikke kunne være ved siden af Chevyen, han nødbremse og måtte ind bagved, vores eget lille form for kylling race.

     Vi kom standsmæssigt omkring til bal på Bakken, og med blærerøvs tur op af Strandvejen, hvor den var tårnhøj ved siden af ałle de dyrer biler,  højt oppe kigge vi ned på de andre, også i biograferne inde i byen og når vi så skulle hjemad, blev det som regel til endnu en blærerøvs tur op ad Istedgade og nedad Halmtorvet, kun afbrudt af politiet, der drejde ind foran og rev vores dørene op, de skulle bare lige se om der var nogle de kendte! med, det skete midt på Istedgade og vakte en del opmærksomhed.

    Ellers blev det fast kutyme, at eftermiddag eller aften, mødtes vi ved. Busstationen og pølsevognen I Præstø. Sådan fandt vi hinanden det var jo før mobiltelefoner.

       Det viste alle, at vi kunne finde hinanden der, på trods af vi kom fra alle hjørner af kommunen også uden for. Ud over os var der de sædvanlige! luderen Ebba ægteparret ved kirken, der inviterer unge mænd med hjem, hvor manden så på deres lagengymnastik med konen. bøsser altid gode for guldbajer og en hjemme trekant over spisebordet , og så lommetyve. NatFolk der levede mest i de mørke timer. Det kunne være svært at komme væk fra Præstø, når sidste bus var kørt, så tilbød vi sort taxier kørsel, mod god betaling.

 En aften var det to modne kvinder, der var stukket af fra den lukkede afdeling I Næstved, for at tage en druktur. De betalte for at blive kørt op på et sted ved Næstelsø, det var en indkørsel med hække hvor Chevyen lige kunne være op til gårdspladsen, de stod ud banke på, og ud kom en stor mand med et jagtgevær, som trold af en æske vi kom ud derfra igen som var fanden i hæe!en på os.

          Sådan blev den sidste del af 70ne, de bedste sommeren nogle unge havde haft, nøjsomt forbrug, vi var også påvirket af love peace and understanding , hvor Lykken var at undgå afbetalings fælden, så vi havde penge nok, til at leve rimeligt bekymringsløst. Og kunne gøre som vi ville.

           Dog  nogen forsvinder andre kom til.

 Den mørke Lotte kom pludselig ikke mere, Jan Hassemand forsvandt Sanne gled bort, faktisk ikke noget vi lagde mærke til, fordi der skete altid noget, andre nye vi lærte at kende. 

  Til Gasolins Refranjet er frit, daskede vi rundt i det ganske land, Ligesom Shubiduas Tryk På og den stil absolut ikke deres fælles sange, mange af de lyse timer, gik med at opstøve udrangeret gammel amerikaner biler, Toms Pontiac 63 kunne ikke mere, så fandt vi en chevy Bel Air 1963 lort brun, ved det nye cafeteria lige over storstrømsbroen.

    Den blev hente på prøveplader, en varm sommer søndag lige over middag, den måtte prøves, så blev fyldt med de tilstedeværende, så gik turen til Præstø, bag om Skibinge fordi der måtte kun være chaufføren i den på prøveplader, lige da vi strøg over Møns Vejen ved Autogården, krydse vi også forbi en patruljevogn ved købmanden, de fik travlt med at vende, men så gik det stærkt ned til vandmøllen hen langs åen, opad Rosager bakken gennem byen ad Lindevej.

  og så op til Lottes Farmor hus på SvendGøngevej, hun var sej ældre dame, der ikke sagde noget til, at pludselig blev indkørslen fyldt med en gammel flyder, og en masse unge i cowboy og læderjakker, der var bare kaffe..

      Den fik lavet rust en del bla i bunden af de fire døre så kørt til syn, bremserne gav lidt problemer, men nu var synsmændene mere hjælpsomme, og Bremse Poul der lige var starte op også, så med nogle forsøg gik den igennem, den blev malet hvidog siderne som det amerikanske flag.

     Den havde en fin 283cui V8, fandens meget bil til Lille Tom, der dårligt kunne se over rattet. men køre den kunne han da, bla. jordede han Skrubber i hans Opel 1900 Record, ud af en bivej.

   Vi havde fået smag for at købe de dollargrin op, ingen andre ville have, fordi man syntes, de var for dyre at holde kørende, men vi især jeg havde fået teft for at starte dem op.

 

    De to første var et par Ford Fairlane fra 63, vi fandt ved Holme Olstrup Kro. den ene var let at starte, den anden kunne ikke, og forruden var lagt løst på, så vi valgte at hente dem sent om aften, en efterårsdag med let frost i luften.

   Tom blev sendt afsted ud over landet, i den der kunne køre selv, selv om den ikke havde nummerplader, den anden blev hægte efter min Chevy, der trak af sted med den uden problemer.

      Jo Vil sige kun et, at jimmy snart pep over at ruden dugge, så han ikke kunne se noget, det blev klaret ved at åbne sideruderne, så frøs han han var ikke let at gøre tilfreds, så tabte den Ford luften på ene forhjul, det kunne vi ikke gøre noget ved der i mørket, så vi fortsatte og kom frem til hastrup, da var fælgen flad som en vejtromle   . 

       Den næste var også en sort Ford Fairlane 63 Med en god 260 cui V8, en canadisk truck motor ret slidstærk, den stod lige overfor kirken i Næstved ved LH supermarkedet, den satte vi så af ude ved Leo ved hovedvejen, snart kom der en i en flot Ford Comet pickup 63 ind  og ville se motoren, og den forelskede han sig i, ville dog ikke slippe det ønskede beløb,  da gik Tom og Jimmy ud og racede lidt rundt i den, med masser af hjulspind, så gav han sig. 

  Næste indkøb sket en lidt kedelig sommer søndag, vi var samlet en del i Jimmys berygtede hus campingvognen, og bestemte os for en tur på plut ørene, Min Chevy blev læsset og et rock'n'roll kassettebånd i afspilleren, og vi gled så til Nakskov. derfra ud af havnefronten, og så ud af strandvejen mod Rødby, En ret smuk sommer vej efter et S sving, der fik vi lige et glimt, af fronten på en 61 Chevrolet, begravet under anden opstabling i et værksted, vi fik den for en slik, fordi den manglede den tværgående styrestang, sådan havde vi dog derhjemme.

   Med den stang og prøveplader, gik turen så der tilbage i Johns folkevogn, vel ankommet fik vi noget batteri hjælp til at starte den, efter styrestangen var monteret, let fordi den holdt over en smøregrav, så opdagede vi dens 283 V8 var uden lydpotter, bare 2 rør ud bag motoren, så den kunne høres, vi fik den ud og undgik at gasse for meget op, så gik det mod Maribo, som mørket faldt på, der måtte vi stoppe for noget gadearbejde, overfor holdt desværre en patruljevogn tilbage for os, vi måtte liste forbi dem, de fik travlt med at vende om.

  Så vi drejede ned af første sidegade, og endte ude på græsset af en park, det havde de dog set og kom efter os, de tjekkede så kørekort lys bremser trafiksikkerhed osv, kigge på motorrum, imens den stod og buldrede i tomgang, vi turde ikke stoppe den, alt det var bare ok, også at vi var 4 i den. det var dengang at de altid var en rimelig ældre og erfaren betjent, der holdt styr på en nyuddanne hvalp! 

    Johns Elins mand folkevogn var en 1200 godt slidt, til alt held faldt vi over en god 1500, vi prøve kørte lidt race i først, uden nummer på de små bi og grusveje, som vi efterhånden kendte særdeles godt. han fik den så den kunne klare vinter driverne efter vinterstormene i 78.

    Så fandt vi en Buick Skylark fra 69 inde hos Lynggård, en 2 dørs hardtop sports, med en 340 cui Wildcat V8 og brede hjul, den hentede vi med prøvenummer, og fart nedad det nye stykke motorvej, fandme et imponere køretøj, men tiden vægtafgift benzinpriser var løbet fra dem.

 Vi fortsatte dog med at købe dem. Fandt en hvid 63 Chevrolet i en grusgrav på Myrupvej.

   Ejeren var en legende på egnen kaldet Kuluren, ophugger og handelsmand. 

 Vi blev bænket i hans kaffehandel stue, hvor der hele vejen rundt under loftet hang antike gevær af alle slags så galt en trompet bøsse, i grusgraven ved Cheveyen stod resterne af en stor Fiat fra før krigen, med 6 cyl motor i aluminium to overliggende knastaksler, noget andet end de samtidige 850  600 500 Fiater vi kørte iblandt på vejene. vi fik også fat i en sort 64 chevrolet, som kun de helt store luksus mærker, var større end.

    Vi lavede dem ikke, vi havde jo flyder nok jeg og Tom, ingen efterfølgende havde den arbejdsløshedsunderstøttelse (økonomi) vi havde, Poul Schlüter kom nu med hans nedskæringer på almindelige arbejder, man havde hevet en usa økonoms teorier frem, at alle industrilande skulle søge, at have mindst 8% arbejdsløse af arbejdsstyrken, og undergarve fagforeingernes økonomi og styrke, ved at danne billige private, som Kristlig Fagforeing (Guds Fagforening) De Gule,, fyre de mest fagforening mindede arbejder, skære ned på alle overførselsindkomster, det ville så skræmme de i arbejde, til ikke at ture strejke og så forlange mindre lønstigninger.

  Men nød lære nøgen kvinde at spinde.

     Tom fandt en Chevy 58 i Roskilde gammel Taxai, den var i en falmet bræk gul farve, den byttede han med sin 1963, vi fik den shinet op sølvblå med hvidt tag, stod godt til dens smukke former, der var som hevet ud af American Graffiti, så skidt det var en meget slidt taxa, med en kort slaglængde 6 cyl, flot var den.

   Min 53 miste bakgearet, til alt held havde vi bygget garage og værksted, med varme

 måden at reparere den på var at tage gearkassen af motoren, og hejse den op igennem et hul inde i kabinen, den var i støbejern, og vejede ad helvede til, så nu var det at skifte bakskålen, det var let som en plet også at samle den igen.

      Men var Jeg blev træt af så store biler, vi havde jo ikke de nødvendige hjælpemidler, værktøj og lifte og plads til det og det var sindssygt dyrt. Og andre slags biler lokkede, nogen der kunne ændres mere.

Større motorer til folkevognen var umulige dengang, så den blev solgt..

  Dagligdagene fik mere og mere indhold 24 timer rakte ikke, så det var søvnen det gik ud over, Det var sidst 70ne, lyse Lotte blev ældre., kom med en anden Mørk Lotte, senere blev det en Anette, hvis forældre have et kunst trykkeri på stevns.

 Lotte var blev en fast del af den inderst gruppe, fik faktisk samme plads som vi det af modsatte køn, ikke almindeligt da,

Som lille og køn blev hun nok lidt overbeskytte, klart hun gjorde sit oprør mod det.

 Og noget kunne hun da forberede mig på, som at få mine egne døtre en dag.

  Men hun fik altid en besked ud, at nu var hun i Præstø igen og mig og Trom mødte så trofast op, så hun ikke sad og kedede sig, nok også en slags værn i det, vi holdte jo andre evt. uønskede hanhunde på afstand,.uden at begrænse hende i at nyde ferien. 

 Elin og john flytte ind i  lejligheden i halvdelen af stedet i Hastrup..

Jeg opgradere mine boligforhold, ved at indrette værelse i enden af den gamle rejsestald fra Udby kro, resten var nu lager af alt muligt. tiden gik stadig med, at bygge biler om formiddagen, flyde ved stranden om eftermiddagene eller besøge piger og skøjter på is om vinteren.

  Og så om aften møde nye bekendte, ved at tage til byfester og koncerter.

 Der var bla. byfest i Køng med masser af våde vare, utroligt hvad de de kunne skylle ned der, den blev holdt i vognmandens garager midt i hovdegaden.

Der Lærte vi nogle der køret motorcykler at kende, og et par piger. Så meget! at vi tog til byfest i Lundby,hvor de også kom.

   En voksen og følsom storesøster, der blev fulgt i  hælene af en veninde og en sprælsk lillesøster på 13, det blev så kedelig hverdag igen, ferien sluttede de begyndte i skole.

 på en måde have vi fundet ud af hvor de boede, så mig og Tom tog da BSAen der ud, til Svinø by, der var totalt øde, så vi slog os ned i skyggen af et stort træ.

 Og sad der og dasede, da skolebussen stoppede over for, og veninden og lillesøsteren var med, da de fandt ud af vi var der for deres skyld, var de ved at dåne.

   Men ikke mere end vi blev inviteret med hjem, på kaffe.

Færdig som lærling ! 1971

 Men jeg blev væk, lærling kontrakten blev ophævet.

 Det var midt om vinteren i februar måned, den første tid gik med jeg sov længe, jeg havde  bygget et skur til mig at bo i, nede bagerst i haven. Gik så op spiste morgenmad, senere middagsmad sov så et par timer på gulvet med ryggen mod en radiator, i stuen hvor far sov på sofaen. Dejlig måde at tilbringe en hård vinter, og at være fri.

         Den gik dog ikke mere end en måned, en lokal maskinfabrik søgte arbejdsmænd/ kvinder, jeg søgte og blev antaget, en københavner havde købt Lundbys nedlagt skole, hvor han havde opstillet nogle gammel industri drejebænke i skolestuen, og nogle automatisk i den gamle gymnastiksal, han sad selv kun inde på kontoret, men havde en værkfører af den værste slags, en fedterøv og knoldesparker. Vi var en 10 -15 stykker mænd og kvinder, plus en flygtning uden arbejdstilladelser, i nappa jakke og terylene bukser samt sorte laksko, han fik vist ikke  nær så meget for det, som os dansker, men drev værkføreren og kvinderne til vanvid, ved at bruge kvindernes toilet i timevis, de ansatte var ok, når værkføreren var på kontoret, brugte vi luftpistoler og tændstikker til at skyde på hinanden med, men arbejdet var dødssygt, stikke tynde stålstænger af i små længer, alt imens hang der et stort ur, så vi kunne se hvor langsomt tiden gik, afbræk var at dreje nogle små messing skåle, men det gav messing splinter allevegne, så var det bedre at bære materiale stænger ind, sammen med hans søn Uffe, der stadig gik i skole. Det meste var til B&O fks. Pladespillers pickup arm lift.

    Men som ny hang jeg på de liftarme, små stål stykker særdeles trivielt, de skulle indimellem vaskede og vejes, for at vide hvor mange jeg lavede, da det var på Akkord, da jeg ikke rigtig vist hvordan det foregik, kom værkfører torsken farerne og overtog det, skide sur var han.  og rodede lidt med dem, gav mig et antal jeg syntes var noget højt, men som ny hvem siger ham imod, da måneden var gået, var fanden gal, fordi den  løn  jeg skulle have, var langt højere end der var liftarme.

 Kort og langt! de måtte betale mig, og til alt held bevirkede det, jeg et par dage efter blev fyret, på grund af (manglende) arbejde, de andre syntes det var synd for mig, så det synes jeg da også, først da jeg kørte hjem, var jeg glad over at det var slut. Vi fik lige også det sidste vinter sne og fygning Føj..

     Men en solskinsdag var jeg med vores forældre i Næstved for at handle, og kigge på en ny brugt Opel Kadett B, Hos GM forhandleren midt i Næstved, vi kørte hjem jeg ved ikke hvorfor far valgte at køre over Lundby over Grumløse, da der lige uden for Lundby var vejen ikke ryddet meget, så der var ikke plads til at to biler kunne mødes, og der kom Henning farerne i sin  Amazone Sport, så begge biler fik kraftigt smadret forskærme i førersiden, far bag rattet og jeg på bagsædet slap uden knubs, imens mor røg op mod handskerummet, og brækkede en overarm, kom på sygehuset fik gips på og kom så hjem igen, Morrisen blev af forsikringen totalskade, den var også lidt rusten, for pengene købte de så den besigtige Opel Kadett.

  Henning havde faktisk skylden, kørte lidt vildt, men det vidste jeg jo godt, så at give ham skylden faldt ikke let, jeg havde omgået ham en del, når der ikke var andet at lave, bla. med at lægge den motor i Amazonen, og fik derfor ture på noget mere motorcykel da de blev tilgængelige, da var jeg 14 begyndte han købe militær motorcykler  på militær aktion Nimbusser! hans far havde syede militærgrej, måske derfor de kendte til det. En dag på toppen af Bybjerg Bakken, fik han mig lokket op på en af dem, og jeg skulle så alene. køre ned forbi Bybjerg Gården og vende, det gik fint! Vendingen var det svære, jeg måtte stå af den, den  var tung som bare helvede, så væltede den over på karburator siden, så motor olien løb i indsugning, jeg fik rejst den, den gik stadig, men hold da op hvor den røg. så let                    ? buttede Herning kom spurten ned ad bakken, men jeg kom da op på den , og kørte ham i møde, det var så lidt meget motorcykel for en 14 årig, Finn var just ikke meget chauffør, før de fik Johnny, plantede han et vejtræ, midt i motorrummet på hans Opel p2 van, så den kørte ikke længer, de fik så en VW type 1, med de store varmekasser. Frygtelig vinter bil  fordi det varmesystemet var ikke i orden, det hjalp ikke meget! Han fik en 1500 transporter motor i, men omkring kom vi da, bla til nytårsaften. Hos Poul og hans kone Conni, han var blevet tjener efter maskinstation var gået ned, og den arvet gård mindste, havde så fundet Conni der også arbejde på det samme hotel i Guldborgsund. Hjemturen fra nytårsaften var i snestorm, ikke sjovt i den folkevogn, men Finn var ikke det store mekanisk geni, Konvoj Kristian måtte fks. Overtage, at lægge den 1500 i, tros han var dobbelt så gammel og halvt så høj, klarede han det med et snuptag, stadig med en tændt cerut stump i mundvigen, en anden gang gik turen til Tivoli, sammen med Henning der filme med Ullas søster Grethe, de i Amazonen! Finn havde juster bremser på folkevognen for tæt!, så de blev for varme oglåste i Greve, vi kunne så til alt held fortsætte i Volvoen, og hente den på hjemvejen, da de var kølet af. 

 Piger var der da, bla. Ved fks. Fester, eller nogen nytilflyttede på  Fredes gamle stråtækt 4 længe gård, den og en naboejendom var blevet købt af en bonde fra Roskilde! Sellebjerg, han lagde markerne sammen, lejede den gamle gård ud, og boede på den anden, der lå på den anden side af os. han havde flere små børn!, kommende landbrugsmedhjælper. Ham hjalp Erling en del i sin fritid, de havde samme interesser, at være ratholder og motorer der gik. Helst også når der skulle arbejdes fysisk. Efter  motorvejen tog han med Heming på teglværk i Svinninge, kom hjem købte en Opel P2 på gule plader, fløjte lidt omkring fandt en skønhed fra Faxe, hvor han kunne overnatte, det blev afbrudt, af han blev taget til soldat, efter rekruttiden endte han som chauffør for majoren i Næstved.

 Sellebjerg solgt så den gammel gård, til en Dyrehandler fra København, der ville bruge den som sommerhus, der kom en Pige på ferie, der var hestetosset og blev helt kuldret, da hun så den gammel hestestald, vi drenge måtte så være heste, nu begyndt det at ligene noget, frisk pige der gik i bukser. Ellers kørte jeg noget omkring, på en brugt Dame Disellaen, og kom tilfældigvis forbi Lekkende på vejen, som var en pige skole, de gik til købmanden i Ugledige, når de havde fri, der var en Kukker! hun var mere frisk end andre piger. Og Pænere! hun brugte heller ikke sminke, så der fræse jeg ud mange en eftermiddage, behøvede bare sidde på knallerten, for at de/hun blev interesseret, og vi sludrede, det passede ikke skolen, der forsøgte fik Skytten, til at forsøge jage mig væk, men jeg kendte min ret. Så det blev der ikke noget  af.

Bager læreling 1968

   

 Så det var den store lykke, jeg blev lærling med kontrakt og det hele, det indebar arbejde hver anden weekend, dele værelse med en anden lærling, og starte kl 4 om morgenen, til den fyrstelige løn af 150 kr om ugen. og måtte finde os I at høre vi Lærlinge kun var udgifter. Selve arbejde var ok, hvor man hurtigt fik ansvar, fks. efter bare et år, lavede jeg dagligt alt flødeskum kager og lagkager. Vi måtte spise af det nybagte, det blev mest til et par nybagte snegle, noget helt specielt godt, kl ca 9 var der morgenkaffe og alt det nybagte morgenbrød vi kunne spise, vi havde faste ting der skulle laves, og så nogle Ekstra opgaver, som Sandkager til hele ugen. Men vi kunne som sagtens nå det, før vores ordinære fyraften kl 14. Og så vi 3 lærlingen, der skulle rydde væk skrabe border og plader, vaske op og feje gulvet. Tilslut gik vi på mellofte og drak en sodavand eller øl. Så havde vi fri resten af    dagen.

        Hvad skulle jeg deri Præstø, jeg kendte ikke nogen, vi så i skolen; ned på dem fra selve byen, nogle lidt overpjatte der var moderigtige klædt komisk store flipper skjorter og svaj i bukserne, vi tænkte ikke rigtig over, hvordan de havde råd, mode var så nyt at vi anså det for en unødvendig udgift og udklædning. 

     Den anden lærling jeg delte værelse med, havde heller ikke rigtig noget ungdomsliv der, men fiskede meget, kendte derigennem flere ældre fisker, så vi købte  ål af ham, men ellers ved jeg ikke hvad han lavede, kom altid meget senere end mig hjem, længe efter jeg var faldet i søvn,            Præstø var ikke det samme som Havdrup i sin tid, og jeg kunne faktisk godt lide stilhed på ude på landet, og var så småt begyndt at rode med mekanik, at lære mig selv det fra bunden af, så jeg cyklede hjem. Hver dag efter fyraften, da så Finn og Ulla fik den ældste Johnny, blev det også til at hjælpe mor med at passe ham, mens Ulla gjorde sin uddannelse færdig, han var lidt speciel, fks. Måtte far ikke komme indendørs når han var der. Det hjalp lidt at far samlede en gammel støvsuger med en lang oprullet ledning. Som bestikkelse!.

Start! Terslev 1951.

    Mig! Der er det tredje, og endte som det gode? midterste barn, af  Elva og Harald Olsen,  kom til verden i et gammelt bindeværks hus med stråtag, lige bag ved Bageren i Terslev. den 13 oktober 1951, Da Erling var komme først som lillebror! til Finn, kunne jeg ikke få det kaldenavn, så det blev i stedet til Busser, som fulgte mig helt op i skoletiden, men skidt med det! jeg var mors kæledægge og skødebarn. helt til jeg blev 10-12 år.

      Der fra Terslev by, husker jeg godt nok intet, men har senere fået fortalt! at en dag sad jeg på et tæppe ude på græsplænen, nyvasket og i hvidt babytøj, så sagde bagerens oliefyr Puff, på grund af for sen tænding! og så blev jeg til et negerbarn i kulsort tøj, det må havde taget nogen tid at fjerne alt olie sod.

Det første jeg husker helt klart er, at jeg sad i min barnevognen, og så på, at mor gik og lugede nogle lange roe række i dejlig solskin og at så trak nogle meget sorte skyer op til regn, det fik Finn og Erling, mine storebrødre! til, at komme og kravle i ly under et dækken, der var lagt over barnevognen. 

     Der kom kom nogle mægtige tordenskrald, det var på Greve Main i 1953. Når vi skulle nogen steder, blev jeg puttede ned i en raket, det var en ethjulet cykel anhænger, bygget i træ som en raket, Erling har siddet på stangen hos far, og Finn på stangen hos mor.

   Vi flyttede så til Hovgården ved Karlslunde strand, der husker jeg lidt mere fra, at bla. havde vi

 en frygtelig fattig jul, hvor vi 3 drenge fik hver en Traktor og vogn. Far og mor havde købt hjulene med gummi på, resten havde far lavet selv, det var alletiders julegave. 

    En dag om sommeren, da vi kom op af indkørslen, hang der et par kæmpe Mamelukker til tørre, sammen med vores vasketøj, det morede vi os højlydt over, men fik en mægtig skideballe af vores mormor, det var hendes, hun var der vist, for at hjælpe til ved fødslen af vores lillesøster Elin. 

     På ture til stranden i gennem Trylleskoven, der lå lige over Køgevejen og bag skoven. var der en bro over en å, der på den! var der en snurrende låge, som indgangen til Supermarkeder i dag, Og Så¨husker jeg, en aften jeg sov dybt, Der blev jeg vækket og båret over til naboen i nattøj, alle vi børn blev sat om spisebordet, de havde to drenge, en på alder med Finn og en yngre,  midt på bordet stod et fad, med et bjerg af rutebiler (brune marengs) som vi fik lov at spise, lige så mange vi ville, noget vi sjældent så og fik, vi fik altid hjemmebagt! Faren der, var Brødbils chauffør.

    Finn og den dreng, have en dag reddet! en hel stak nye ubrugte kladdehæfter, som de sad oppe i halm lugen, og kylede ud efter os mindre. Vi rendte også engang ned til far på hans arbejde. På Gl. Køge Landevej, over nogle kloak udgravninger med store cementrør i.

    Hovgården var udstykket til sommerhuse,  Der var en købmand, Sønnen der lærte os at dyppe en af hænderne i kogesprit, og antænde det over et lys, for at siden slukke det i et vandfad, en stor oplevelse for en 5 årig som mig .men det var en tryg og altid god og varm sommer tid!

   Så flyttede vi til Havdrups hovedgade, ind i sidebygningen til et Gl. gartneri, far lave værelse til os 3 drenge på loftet, Elin sov i soveværelset, det gjorde jeg også, når jeg havde mareridt. men vi havde for og baghave med bagudgang lige ved siden af forsamlingshusets  nødudgang.

 Mor hørte altid radio Merkur på den tid, og så blev Cuba krisen fulgt nøje på radioen med dens blinkende grønne øje, der fik vi også fjernsyn, et lille sort hvid, Tor, hvor vi så 6 dages løb, med Palle Lykke og Kay Werner, melodi grandprix, og cowboyfilm søndage eftermiddag, mange kom fra byen for at se med.disse dejlige varme sommerdage.

        Der begyndte verden at udfolde sig den var Åhåå så stor, som den nu virker lille bitte idag, når man genser de samme steder, den første færd jeg husker! var med min trehjulet cykel, ned af fortovet til et værksted, en genbo et par huse væk, Hvor smeden åbenbart kunne charmeres af en 5 årig, til uden betaling, at slaglodde et brækket pedalophæng..

    Det førte så længer bort hjemmefra, sådan ca. til et hus med 2 butikker, en barberer og et brødudsalg der bla. solgt studenterbrød,  vi købte når det gik højt, og mine ældre brødre havde penge 5 og 10 øre, eller når det lykkedes dem, at forsyne sig selv! med fare for at vores helbred, fordi butikkens bestyrer var ikke særlig prober! Sådan en tur førte mig lige i favnen på et par ældre piger, nogen min ældste bror kendte, den ene havde sit værelse på loftet i et hus, lige bag de butikkerne, faren var vejmand, de piger fandt åbenbart lige mig, den rette til at være deres puslebarn, i deres far og mor og barn leg ,det var nu meget rart at blive puslet, og lagt i vugge igen. 

    Jeg vokse til og blev større og ældre, men var altid lille af min alder, nu lærte jeg mig selv at cykle rigtigt, ved at sidde på bagskærmen, sætte i gang, og så op på sadlen, når jeg fik gang i pedalerne.

Cykler havde vi alle, med nogle nødvendige ændringer, så de passede til os, træklodser på pedalerne, sædet skruet på tværstangen osv, og så lærte man cykle på voksencykler dame! der stod man på pedalerne, uden at kunne komme op på sadlen, herre! der stak man et ben igennem, og så   afsted derud af, næsten alle kørte 2 eller 3 på en cykel.

 Først blev området af dette nye bosted udforsket i nærheden om formiddagen, når de 2 ældre brødre var i skole, længer væk i hælene på dem, når de gad have mig på slæb, som at få følge med til svæveflyver manden, ud på Risbyholms marker tæt ved byen, hvor et spil på en lastvogn, trak svævefly i luften med en stålwire, den blev så hente ind til næste fly, af en åben jeep lignende vogn, hvor vi fik lov at køre med,  det var før biler blev almindelige.

    Og så at deltage i cowboy og indianer kampe, på en åben eng nede for jernbanen skråningen, hvor kampene stod om en lille høj, oppe ved sporene, og vi mindre kunne ende bundet til en af Bennys mors tørrestolper, en kammerat til min ældste bror, hvis havegang var indgangen til denne indeklemte eng, der kunne gøre det ud for en prærien.

     Filmene der så vi nemlig næsten alle, ihvertfald den sidste halvdel, af Hopalong Cassidy filmene, fordi rejse biografen gav forestilling hver søndag eftermiddag, i det forsamlingshus der var vores nabo, og mine ældste brødre havde regnet ud, at der var røg og tisse pause i smøgen,som vores baggården havde dør ud til, når de skiftede filmruller, så smuttede vi ud af baggården, gik ind i mængden og kom med ind, på cowboy rækkerne, 2 bænke rækker uden ryglæn, og så tæt på lærred, at pladder fra hestens hove sprøjte ud på os. 

     Rammerne var meget frie for os, vi strøg rundt alle steder, i en by der dengang! virkede kæmpestor, fordi jeg var så lille, bla. Var vi ude sent en aften, for at blive præsenteret for en maskine med ståltråd, der kunne optage min stemme, og afspille den igen, der var det ihvertfald mørkt da vi gik hjem, de større ting ude fra verden kom også forbi iblandt, Købmanden havde en nat besøg, sporene var tydelige nogen havde forsøgt, at bore haspene væk udefra med et stort træ bord, dette blev stolt vist frem af hans søn, det var næsten lige over for os, imens vi havde ligget og sovet. Ved siden af dem var en lastbil vognmand, hvis søn på ca 7 år fik polio (børnelammelse) og blev lam i benene, det var noget skræmmende, fordi der ingen kur fandtes, og det ramte vilkårligt, vores forældres modsvar var!  at far erhverve en stor brun flaske torskelevertran, hvorfra vi hver morgen modtog en stor spiseskefuld til nedsvælgning, føj for pokker den lede hvor det smagte, det hændte også vi overnattede hos andre når vi var på besøg, og derved blev smitte med lus, så blev håret skuret og skrubbet, for derefter at blive indsmurt med noget petroleumagtigt , det blev bundet ind med klude som tørklæder, føj hvor det lugte, og det måtte vi sove med, imponerende var det dog, at mor kunne holde os pæne og rene, der var ingen badeværelse, kun et das. 

      Vaskning var etage vask ved køkkenbordet, og bad i en balje. Vi drenge! fik ikke lov at gå udenfor, med det mindste hul på bukserne, de var hjemmesyet med smæk foran og seler bag på, især Erling var mester i, at slå hul på knæene, det blev så straks lappet, så ingen kunne sige hun var en dårlig mor, hun strikkede de smukkeste sweater til os, alle ens! fordi så så vi ud til at være en mindre børneflok, vi var kun 3 plus en lillesøster, der havde fået for vane, at sutte på tommelfingrene når hun skulle sove, så de blev helt ødelagte, det blev klaret med to paprør på armene doktorens råd, stakkels lillesøster! synes vi brødre men det hjalp!,

     Jeg husker også, at livets alvor ramte mig da, måske fordi jeg stod for at skulle begynde i skole, det udløste nogle frygtelige natlige mareridte, hvor jeg måtte op af kasse udtræk sengen, og søge trøst hos mor og far. 

    Fandt dog en legekammerat Mejeristens Mogens, der boede med sin far, lidt bag Slagteriudsalget skråt overfor, i en pæn villa, mere vidste jeg ikke, vi kom ikke hjemme hos hinanden, men havde byen som legeplads, selv om vi begge var født i 1951, kom vi ikke i skole samme år, fordi før det blev vores tur, var det sådan at 1 Klasserne starte i april, og gik to månder inden sommerferien, der røg de der var født i første halvdel af året med, og nu starte efter sommerferien 1958, det gjorde bla. Mogens, imens vi der var født i sidste halvdel af 1951, først startede efter sommerferien 59 som mig, vi fortsatte dog at gå sammen efter skoletid, blandt andet cykel vi ud til Pektinen i Skensved, hvor hans far arbejdede efter mejeriet i Havdrup var blevet lukket, bare for at få køreturen med hjem i hans fars Hillman,

     En dag var Mogens ikke hjemme efter skoletid, jeg hørte han havde brækket et ben, i min tidsregning den gang, gik der lang tid før rygtet lød, han var kommet hjem, at gå ind og banke på! kunne der ikke være tale om, lige i kløerne på en voksen, så det blev til, at sidde under et træ lige uden for indkørslen i lang tid! Endtil hans farfar fik øje på mig, og kaldte mig ind, til eftermiddagskaffen.

    Jeg var begyndt at have kammerater med til min fødselsdag, dog ikke 59 fordi da, fik jeg næsten en lillebror som gave, det synes jeg dog ikke var sjovt, som erstatning fik jeg dog en legetøjs revolver, der kunne knalde rigtigt ved hjælp af nogle papirruller. 

   Så begyndte skolen. vi sad pige dreng ved samme bord, nok fordi så var drengene mere rolige, vi havde en ung lærerinde og lærte den nye formskrift, vi starte med en morgensang, stående ved siden af vores bord, ting jeg husker en pige  fortalte hendes far var husmand, og stadig høstede med le og tærskede med plej, vi kendte lidt til landbrugsarbejde, fra den store herregård tæt på byen, der var vel maskineriet, store grønne og gule USA traktorer, hvor forhjulene sad tæt sammen Marshall Hjælp!

Da mine brødre gik i den store skole lige ved siden af, trak det mig derover, og endte i en første slåskamp  jeg slap udmærket fra den det gav noget selvtillid. Der gik vi også i samlet trop to og to, over til  juleafslutning .

     Ellers måtte vi ikke komme der, gymnastik det var boldspil på en græsmark oppe bag ved skolen, i det samme tøj vi havde på i skole . Største oplevelse og bedste, var at om foråret en dag, da jeg kom hjem fra skole og opdage! at jeg kunne læse annoncebladet for Mor, stolt som en Pave.  efter kun et halvt års skolegang

       Der i skolen fik jeg nye kammerater, en hvis far havde et savværk og Tømmerplads, lige bagved over smøgen. De havde et hus med underjordiske garage, og en smal afsats over, hvor mandoms prøven var at kravle ud på den, og forestille os at en kvinde tog solbad under den, hende skulle vi så kastede is ned på, vores viden om kvinder var ikke så stor. Flere oplevelser kom til nu vi var flere drenge, med et samlet større mandsmod. Som turde prøve mere! fks. at kravle igennem en tilgroet have bag ved urmageren, og ind i Danmarks mindste hus, for at prøve en stor plade spilledåse, pladen havde huller og spillede en melodi, når den blev trukket op.

    Da var byen vores! bare ingen ældre opdage os, iblandet var godkendte gøremål som fastelavn,  hvor vi sang gamle rasle sange mor lærte os, hvilket især gjorde glæde på skofabrikken, hos damerne der sad ved maskiner på to etager, vi fik store kobber 5 øre og små 10 øre, vi var bare så stolte og rige, når de blev hældt ud på spisebordet, i en bunke og talt. 

    Lægens hus var et andet fast sted, der skulle besøges, op af en lang gang og trappe til hoveddøren, og vi måtte alle sangene igennem, men så vankede der også rigtigt købte fastelavnsboller, den trappe var nu lidt skræmmende, fordi først gang jeg var der, var for at få skyllet et øre ud af en sygeplejerske, det gjorde nas da hun fik hul og ramte trommehinden.

.  Der var altid faste måltider, morgenmad hvor vi ret tidligt, fik  lov at drikke kaffe med sukker og mælk i, og rå havregryn med sukker og mælk fra ota pakker, rugbrødsmadder til middag, varm aftensmad altid 2 retter, forret og hovedmåltid, eller hovedret først og så efterret. Om søndagen var det varmt mad til middag, og lidt festlige end hverdags måltiderne, jeg husker ikke! at det nogensinde var skrabet eller ringe kost vi fik, men vi havde flueskab uden for ved køkkenet, og der blev tit købt kød, til det daglige måltid, det kunne jo ikke opbevares, det var før køleskabet, eller isblok skab, som moster Anna i Præstø havde.

 Vi kom vidt omkring syntes vi, cyklede til Kirke Saaby og bedsteforældrene, jeg husker kun min bedstemor,. en lille kvinde med blå kittel kjole og forklæde, og et stort sort hår, sat op i en knold i nakken. og at hun lavede mad på et brændekomfur i køkkenet, tog varmt vand fra en beholder i komfuret, og en håndfuld pilekvas og smed under kedlen, når der skulle skrues op, god mad fik vi også der, fordi vores mor havde lært hende, at lave opbagt sovs uden klumper, vi overnattede der også ind imellem, ud over hende boede der 2 voksne ugifte farbrødre Martin og Ejvin, der lavede sjov med os børn og hev sengetøj ned fra loftet, de var lidt støvede, så alle hostede længe, men der var megen hjertevarme.

     Der boede flere brødre der i Kr. Saaby, Herman der beholdte pladder støvlerne på, når han fik kaffe i deres fine køkken, der var skinnende rent, foran dem boede deres datter Inger og mand Gerhard, midt i byen boede farbror Svend der var gift med gartners datter, de havde nogle lyshåret piger, men Svend døde tidligt på grund noget sygdom.

        Kristian boede der også hvor husker jeg ikke, men alle kom til familiefesterne. et andet cykel punkt var Faster Johanne og Åge i Lejre, med deres 3 børn, noget med hende og far havde været  hjemmeboende sammen som børn, så de  havde mere barndom til fælles.

   Der fik vi lov at gå over i Herthadalen vi 3 brødre! engang havde Finn penge til at leje en robåd og tog Erling med, imens skulle jeg stå ved den åbne dansepavillon. Og ventede længe på dem helt til det blev tusmørkt, så fik nogen serverings ansatte dog øje på mig, og fik mig bænket med en gul sodavand og kunne lytte til musikken, imens jeg så på de dansende, end til de to fjolser fandt tilbage til bådebroen. 

   Første udenlands tur var til Sverige, den foregik ved vi tog ind til moster Elly, så tog hun og børnene, med os ind til Sundbådene der sejle til Malmø fra Nyhavn, det var lige før Jul målet var billig mandler, kakao og marcipan, som butikkerne havde derover, på vejen hjem sent om aften, var det stiv storm, de små færger vugge ganske kraftigt, cafeteria var helt nede i bunden, med en midtergang med borde og bænke ud til siderne, den fortsatte ud i køkkenet, der sejle porcelænet rundt på gulvet, blandt æg sukker og mel, de fleste brækkede sig og var søsyge.

       Vi tog også de Røde Audi busser til Præstø og Moster Anna, jeg husker derfra at vi havde en robåd i dalen som alle sejle rundt i ud fra dalen, og at vi hjalp mælkemanden der kørte med hestevogn.  at rende rundt med flaskerne, og så prøve at sidde på bukken ved siden af mælkemanden. 

        Andre gange gik turen  til københavn og Mormor, der havde en lejlighed på anden sal i Saxogade over for de runde porte, det var med bus fra Karlstrup strand, og senere med tog fra Havdrup, damplokomotiver der bremsede op med damp, så alt forsvandt i dens damp tåge, når de kom ind til perronen op til jul! så gik turen også ind i Daells varehus. Hos mormor, var der meget rart og meget rent, en køkkentrappe ned i gården, en fin stue ud mod gaden, hvor vi allernådigst fik lov. at stå og kigge i vinduerne, end til kl 9. for før måtte vi ikke gå ned på gaden, der var det mig og erling en gang på egen hånd, vi så så, postmuseet og minibyen på Vesterbro torv, vi kom også på legepladsen bag porten ved kirken i Istedgade, hvor der var legeredskaber bla. sådan en man står på og skubber rundt med benet, ude var godt men hjemme bedst.

   Sommeren gik på hæld, og vores forældre fik så mulighed for at bygge, et helt nyt hus på den nye udstykningen Bryggervangen i Havdrup, cementfabrikken kautionere for dem en ingeniør, der fra tegnede det, et fint ca 100m2 parcelhus væggene var af legasten der blev stænkpudset udvendigt, og tagspær i 4×4 tommer bjælker, åbenbart en bro ingeniør, der kunne modstå et nedfaldende fly, så kom mormor! også fra København, og gav en hel kasse øl, trækasse med 50 øl i, hun var ellers verdens nærigste person, så blev der rejsegilde,  Alt blev lavet som håndarbejde grunden udgravet, selv stikvej kassen, også med håndkraft udgravet og fyldt med et lag flintesten og så grus, så flyttede vi ind, og trægulvene i stuen og soveværelse blev lagt, imens Grethe Sønck sang Klaus Jørgen i Radioen, Grunden var en kile grund sidste på vejen, og lidt på en skråning, med flot udsigt over marker og jernbanen, fra de store vinduer i stue og soveværelset, der var 2 børneværelser, søster havde et, vi 3 drenge det andet, lillebror sov i soveværelset hos Far og Mor, der var badeværelse med wc fliser og badekar, køkken hvor noget af køkkenbordet var til at sidde ved og få frokost, når vi kom fra skole, og der var næsten altid bradepande kage til om eftermiddagen, et indbygget Atlas køleskab fyrrum og centralvarme.

     Det var paradis. Overfor lå et andet nybyg som nærmest nabo, de havde også flere børn som vi var. Alt slæbet der hjalp man hinanden, men familie, naboer og venner hjalp også til. Vi hjalp også til frivilligt, vi havde ikke mange pligter, ud over vi drenge skulle tage opvasken. 

       Om aftenen når vi var i seng, fortalte vi 3 drenge historier, om hvad vi drømte at være gårdmand osv. Indtil en aften Finn ville forestille sig, at han var kondom sælger, op røg døren og far hev ham ud af værelset, så viste Erling og jeg, det var nok ikke noget godt, vi skulle ønske os at være. Men vi kunne også rende over markerne, når vi så han kom hjem på Knallerten af Tykmosevej, den gamle med viadukten, og så sidde på tanken igennem byen og hjem. 

     Det hus blev døbt Markenliden, efter en bog vores forældre havde læst, med et flot jernskilt, ved døren lavet i tyndt rundstål, af en smed på fabrikken, Finn gik ud af skolen, en lykkelig afslutning for både ham og skolevæsenet, og startede som arbejdsdreng på plastbåde fabrikken, Erling fik et eftermiddagsjob hos en hønseavler i Skensved, der først var færdig efter det var mørkt, en aften var der en mand der skræmte ham, så blev jeg pålagt at cykle med ham, og så vente der til hønsehuset var rengjort, og så følges med ham hjem igen, ikke et særligt sjovt pålæg, vi mødte aldrig skræmme fyren, men fik lejlighed til, at få indprente et budskab, malet med rød maling lige uden for en indkørsel, Lev stærkt. Dø ung. 

      Han fandt så en maskinstation ude på markerne, men tæt på vores hus hvor der var sjover, traktorer som vi kørte med på, og sønnen skød rotter med en salonbøsse, når de løb på taget af bygningerne om aften, der ude på markerne hvor der også var en lille mergelgrav, med lidt vand i og noget buskeskab, hvor Finn og Erling ville vi lege vi var vilde indianer, der skulle leve af den fanget føde, Finn fangede en sort lille vandsnegl, der blev delt i to så jeg og erling, kunne få stillet sulten sjovt nok! var han ikke selv sulten, føj hvor den smagte. En søndag fik Finn, lokket os mindre brødre med tit et møde i missionshuset lige overfor tog  Stationen, vi blev bænket igen på hårde træbænke uden ryglæn, sku klart man er faldet lidt samme i dag, og måtte overhøre en lang kedelig prædikenen, fordi  hans fidus var, at der blev serveret kage og sodavand bagefter, og så fik vi nogle flotte postkort ovenikøbet. Det kan jo være, det er derfor heldet eller forsynet har været med os, videre frem i tilværelsen, som da Erling fik den strålende ide, at binde vores hund Sofi et gadekryds mest terrier, foran barnevogn med Jimmy i tju hej! gik det ned langs jernbanen forbi missionshus, så stærkt at mig og Erling ikke kunne følge med, det var ikke lige med i vores beregningen, og vi svedte en del indtil det lykkes at få hunden til at standses. 

 Finn og Erling lokkede konstant lille uskyldige mig i uføre, som da Erling ville lege bål i en udtørret grøft, på markerne, ikke så langt væk fra huset men grøften var dyb og tør, så vi var sikker på ingen ville opdage det, mens vi fyldte mere tørt græs på, opdage vi ikke det var blevet mørkt, så blev vi selvfølgelig opdaget! af de voksne der nu kom i fuldt firspring, og Erling stod til røvfuld, så jeg måtte hænge på fars arm, for at forhindre det.

    Finn bygge en 2 hjulet efterløber til sin cykel, som jeg kunne sidde i og han kendte en have uden hus, bag en stor hæk med flotte æbler. Så vi måtte da på æblerov en efterårsaften, vi var lige kommet ind bag hækken i mørket, da vi hørte, nogle andre drenge på Finns alder, holde udenfor med deres cykel,og tale om de var ude efter os, det lykkedes os dog, at i fuld fart køre igennem byen, og i sikkerhed hos Benny bomstærk, en anden gang da vi var alene hjemme en eftermiddag, dukkede de op neden for vores have, bevæbnet med en luftbøsse de skød mod huset med, sjovt jeg husker ikke vi mødte dem nogensinde i byen.